Nytårshilsen fra Bente 2013/2014
Ja så er jeg klar til at tage hul på år 2014,
selvom jeg ikke synes der er gået et år siden det var nytårsaften sidst. Da jeg var barn var jeg noget skuffet over at min far ikke altid lige kunne huske hvor gamle vi børn var, men nu forstår jeg udmærket hvorfor. Jeg
synes tiden går så stærkt at jeg ikke altid kan huske, hvor gammel jeg selv er. Heldigvis kan jeg huske hvilket årstal jeg er født i og kan fortsat regne mig frem til min alder. Jeg kan også huske hvornår mine børn
er født, så jeg også kan regne mig frem til deres alder.
De er nu så gamle at jeg tror, de for evigt er fløjet fra reden. Klaus har været lidt on og off, fordi han kun har
boet på forskellige værelser og sommetider sammen med andre, men er nu flyttet i et lille lejet rækkehus. Det er han så glad for at han vist ikke ville kunne affinde sig med at bo hjemme igen.
Rasmus
bor også i rækkehus sammen med sin kæreste Merete i Lystrup og deres kat. Rasmus blev færdig som scenetekniker for godt et år siden og har siden haft flere tidsbestemte kontrakter på Århus teater. I øjeblikket
er han ansat på forestillingen ”Hjertet skælver” . Han søger dog også efter en fast stilling, men de hænger ikke på træerne. Merete er i gang med et afklaringsforløb i forhold til hvad hun kan klare,
da hun har nogle helbredsmæssige problemer, der har begrænset hende meget. I øjeblikket føler hun at hun er i bedring, så det krydser jeg fingre for fortsætter.
Klaus er
ca. halvvejs med uddannelse som skov- og naturtekniker (skovarbejder). Det er han rigtig glad for og nyder det hårde fysiske arbejde og udfordringerne med at få et træ til at falde rigtigt. Hans arbejdsgiver har også stor tillid til
ham og giver ham nogle meget udfordrende opgaver, bl.a. i forbindelse med de seneste to stormfald. Hans arbejdsgiver bor i Tjæreborg og derfor er Klaus pr. 1. november flyttet til Gørding i et to værelses rækkehus. Han er kæreste
med Rikke, som er i gang med at uddanne sig til grå anlægsgartner. Hun bor i Stilling, men hun har egen bil og Klaus har også en bil stillet til rådighed at hans arbejdsgiver, så de kan være sammen i deres friweekender.
Klaus bor sammen med Frida og hun er en meget bestemt pige, der godt kan finde på at bide fra sig. Frida er en ca. 2 år gammel fritte.
Jeg selv døjer også fortsat med helbredet. Jeg har
lige så ofte migræne som tidligere, dvs. at jeg ca. halvdelen af tiden er påvirket af migræne. Nogen gange med 2-4 dage sengeliggende og andre dage kan jeg, ved hjælp af medicin, holde mig ovnsenge. Selve migrænesmerten
er dog aftaget i styrke, så jeg håber det er et tegn på at min migræne er aftagende. Jeg døjer fortsat med dårlig hukommelse, dårligt overblik, dårlig koncentration, dårlig indlæringsevne og andre
tegn på dårlige kognitive evner (evnen til at handle rationelt ud fra tænkning og erfaring). Siden jeg i sommer fik lavt mig en meget detaljeret plan for hver eneste dag i ugen, har jeg fået hævet min stresstærskel meget
og det gør mig rigtig godt.
Nå! nu forventer Dronningen vist min opmærksomhed, så hermed et lille ophold i min nytårshilsen.
Gud bevare Danmark var hendes sidste ord. Foruden Gud håber jeg også at alle andre vil bevare Danmark, så alle, der har lyst, kan leve et godt liv i Danmark. Mit liv har været lidt dramatisk
her i julen. Da jeg var ude for at fodre grise 1. juledag inden det blev lyst, synes jeg nok, at der stod lidt meget vand rundt omkring. Senere da jeg igen kom ud og der var blevet lyst, viste det sig at halvdelen af mit maskinhus var oversvømmet. Foruden
maskiner og løsdrift til mine kreaturer stod der også 24 sække fyldt med ca. 100 kg. korn. De stod heldigvis lidt hævet over bunden på nogle bjælker, så vandet var ikke nået op til dem. Jeg var klar over at
de skulle fjernes og godt det samme, for i løbet af julen steg vandet yderligere. Jeg fik hjælp af gode naboer. Kirsten og Dan sagde straks ja til at jeg måtte få kornet ind at stå i deres løsdriftstald. Michael sagde
også straks ja, da jeg spurgte om han ville hjælpe mig med at flytte kornet. Sammen fik vi bakset 3 sække op på frontlæsseren og kørte det op til Dan og Kirsten, her tog Klaus og Rasmus i mod og fik sækkene på
plads, mens Michael og jeg hentede tre sække mere. I løbet af en god time fik vi sammen flyttet ca 2½ tons korn i ekspresfart, Klaus og Rasmus var i forvejen hos Dan til brunch. Drengene og jeg skulle selv til julefrokost kl. 12. Vi nåede
det med kun ca en ½ times forsinkelse, frugtsalaten som jeg skulle bidrage med, fik jeg forberedt mens de andre gik en tur inden desserten.
Trods kun lidt regn 2. juledag og intet 3. juledag steg vandet
fortsat, så mit værksted og et depotrum i den ene ende af den gamle stald også blev oversvømmet. Nu havde jeg ikke mere is i maven for det næste ville måske være resten og stalden, hvor mine 2 grise har hjemme. Jeg
fik fat i Brand og Redning som fik kontakt til kommunen, der forsøgte at skabe afløb i en brønd der ligger imellem mit skel og Skovsrodvej. Vi kunne ikke se om det lykkedes, men håbede og kommunens mand på vagt ville kigge
forbi næste dag. Ca. kl. 21.30 konstaterede jeg at vandet var steget meget, så meget at det stor helt op til min stald og at det sivede ind i begge ender af min stald. Jeg turde ikke gå i seng for jeg var bange for at grisenes leje skulle
blive oversvømmet, så jeg ringede til Brand og Redning igen og efter at vagthavende kom ud og så på det, rekvirerede han en rendegraver og senere en slamsluger. Så mellem kl. 23.30 og 1.30 blev der gravet ned til den fraførende
rørledning og en slamsluger fik lavet hul igennem til brønden, som viste sig at være stoppet. Herefter begyndte vandstanden at falde og i dag står der kun lidt tilbage på markerne, som ligger for lavt til at det drænes
derfra.
Søndag var jeg til 70 års fødselsdag, så jeg synes, jeg har haft rigelige med oplevelser de sidste dage, så jeg har valgt at være hjemme i aften, selvom min mor gerne
ville have at jeg kom og spiste med hende og hendes gæster. Da jeg foretog det valg havde jeg dog ikke set hvor kedeligt fjernsynsprogrammet var (jeg kan kun se dr.s programmer). Men så får jeg skrevet denne nytårshilsen. Menuen står
på megastor svinekotelet med forstegte ovnkartofler og bearnaisesovs. Antonberg islagkage med eksotiske frugter til dessert og til det hele rigelig cola, så jeg går ikke glip af en omgang god og fed mad. Velbekomme. Jeg tror også at
Smilla er tilfreds med at jeg er hjemme. Hun tager det forbavsende roligt trods vi konstant kan høre brag i det fjerne.
Jeg har ikke været så
god/heldig dyrepasser i år som jeg kunne ønske. 2 køer, 2 små kalve, 6 nyfødte grise og en kanin er gået til for mig i år, min so Johanne er halt i øjeblikket og har ikke reageret tilfredsstillende på
antibiotika og smertestillende medicin, så hun skal enten aflives eller slagtes. Dertil kommer kæmpe udgifter på dyrlæge regninger.
Jeg håber jeg kan gøre det meget bedre
i 2014. Jeg forventer at få 3 kalve og ca 10 pattegrise. Det går tilgengæld rigtig godt med at sælge skind. De fleste af de 92 skind jeg fik hjem i foråret er solgt. 78 er sendt til garvning og ligeså mange har jeg liggende,
som er klar til at blive sendt til garvning. Til næste år håber jeg derfor at jeg har et pænt udvalg af skind til julehandlen starter i november. I år sendte jeg det sidste skind af sted dagen før lillejuleaften og en bestilling
kom lillejuleaften, den når dog ikke frem til jul, så det må nok være en nytårsgave.
Hele min likvide formue smuttede lige
i går, da jeg betalte for det nye tag jeg har fået lagt på den ene side af stalden og en udskiftning af min gamle mellembygning. Mellembygningen er blevet flot, men også meget dyr, så jeg næsten er nødt til at bruge
den som stue, så hvis i ser mig sidde derude og se fjernsyn, så ved i hvorfor.
Årets ferie gik til Harzen i påsken sammen med drengene
og deres kærester. Der var masser af sne og rigtig godt skiføre. Det var første gang Rikke og Merete skulle på ski og både drengene og jeg var spændt på, om de havde flair for at stå på ski og med tiden
blive lige så glade for at stå stå ski, som vi er. De viste begge evner for at stå på ski og Rikke blev også hurtig så sikker at hun fulgte med op på bjerget. Merete holdt sig til rådhusbakken lige bag
hotellet, men har helt sikkert flair for at stå på ski, men har endnu ikke tillid til bjerget.
Her sidst i januar tager drengene, deres kærester og jeg på en forlænget weekend til
København.
Nu vil jeg slutte denne beretning og gå i køkkenet for at tilberede årets sidste måltid.
Bente