Miss Depri

Oprette februar 2011

Miss Depri er en stor sommerfugl, der bor over mig hele tiden.
Nogen gange med foldede vinger og jeg har det godt, andre gange breder hun sine store vinger ud over mig, så jeg bliver indhyldet i mørke hele tiden. Så har jeg det ikke godt. Alt føles uoverkommeligt og formålsløst.

Tre gange har jeg oplevet at opholde mig i Miss Depris mørke i længere tid, (6-12 uger). Og jeg kunne ikke finde en åbenlys grund til at være så deprimeret. Hvis jeg ikke med min faglige viden vidste, at der findes behandling mod depression og at mine børn og nærmeste familie betød meget for mig, havde jeg måske ikke været i live i dag. Det er aldeles rædselsfuldt at være i Miss Depris mørke. Jeg tror ikke, nogen kan helt forstå, hvorledes det er, hvis man ikke selv har prøvet det.

Jeg kom i behandling med lykkepiller og fik det efter nogle uger bedre. Efter ca ½ år mente jeg, at jeg havde det så godt, at jeg trappede ud af medicinen, men efter ca ½ år, var det galt igen. Jeg blev langtidssygemeldt og startede igen op på medicin og fik det bedre igen. Da der var gået ca I år holdt jeg igen med at tage medicinen. Nu gik der igen ca et halvt år og jeg gik ned med depression og blev langtidssygemeldt. Det kostede mig mit job. Sommeren 2006 blev jeg fyret p.g.a. for meget fravør.

En psykiater stillede diagnosen tilbagevendende depression af middelsvær til svær grad og anbefalede mit at tage medicin i min. 6 år og måske længere, måske resten af mit liv.  

Det hele startede med at jeg sov dårligere og dårligere. Jeg vågnede meget tidlig og kunne ikke finde hvile eller ro nogen steder, så jeg gik ofte en tur. Jeg og Smilla (min hund) har gået op og ned af Skovsrodvej midt om natten i buldrende mørke mange gange.
Jeg har fortsat problemer med at sove. Jeg må tage sovemedicin for at få 3-5 timers søvn. Jeg vågner fortsat meget tidligt. Nogen gange står jeg op, andre gange lykkedes det mig at blive liggende til kl 6 ved at høre radio. P.g.a. for lidt søvn, er jeg nødt til at tage en middagssøvn og går desuden tidlig i seng, ca. kl. 21. 
Årsagen til mine søvnproblemer er uafklaret, det kan skyldes depression men kan også være en bivirkning til den medicin jeg tager og at leve med usikker fremtid i lang tid, gør det heller ikke bedre.

Så længe jeg er i medicinsk behandling har jeg det humørmæssigt godt. Jeg kan fortsat have tidspunkter, hvor alt føles uoverkommelig og fuldstændig uoverskueligt, men det drejer sig kun om timer eller få dage og der er altid en grund til det, oftest kraftig migræne. Men jeg er meget generet af meget lav stresstærskel, meget dårlig hukommelse, dårlig koncentrationsevne og ubehagelige drømme. Min evne til at multitaske har jeg mistet. Ordsproget ”ude af syne, ude af sind” passer meget godt på mig, jeg går tit efter ting et andet sted, men har glemt hvad, jeg går efter. Det er dødirreterende og alt tager meget lang tid. Men jeg er efterhånden ved at have lært, at sætte pris på den ekstra motion, det giver. Under samtaler taber jeg ofte tråden og kan ikke huske enkelte ord eller hvad jeg ville sige og jeg udtrættes hurtigt, med det resultat at jeg ikke kan klare at være sammen med andre mennesker i mere end 2-3 timer af gangen inden jeg skal have en pause, hvor jeg kan trække mig tilbage for mig selv. Hvis det ikke er muligt, ender det ofte med at jeg får migræne. 

På min fars side af min familie er der forekomst af depression, så jeg er nok arveligt disponeret. Det var jeg dog ikke klar over, før jeg selv blev syg for anden gang. Men jeg føler mig overbevist om at langvarig overbelastning (stress) kan have været den udløsende faktor. 

Uden at vide det tror jeg, jeg har spillet hasard med mit helbred. Da jeg i 1991 flyttede fra Dan, overvejede jeg over hovedet ikke at skære ned på mine aktiviteter. Tvært imod så blev de øget. Jeg var selvfølgelig alene om at passe hus og hjem, vi passede selv vores børn de første 5 år, med hjælp fra nabo og veninde, når vores arbejdstider lappede over hinanden. Jeg arbejde mellem 28 og 32 timer om ugen som ansvarshavende aftenvagt, hvor arbejdsbyrden konstant voksede i samtlige arbejdsår. Jeg tog ud som vikar på nogle af mine fridage. Jeg startede hvert forår op med stor urtehave. Besætningen blev løbende udvidet og jeg købte lidt mere jord og lagde driften om til økologisk.

Jeg har simpelhen gabt over mere,
end jeg kunne klare uden af overbelaste mig selv. Men jeg følte, at jeg havde det godt og et godt liv og fik også megen anerkendelse for, alt det jeg kunne klare. Da var jeg ikke klar over, at jeg nok er arveligt disponeret for at udvikle depression og er nu endt som førtidspensionist.

Nu skal jeg til at arbejde på, at bygge min tilværelse op uden et arbejde og få lagt nogle daglige rutiner ind i min dagligdag, så de daglige gøremål sidder mere eller mindre på rygraden, så jeg ikke farer forvirret rundt, som en hovedløs høne. Det skal gerne give plads til, at jeg får tid til at beskæftige mig med lidt andet, måske især til at blive bedre til at komme lidt hjemmefra.

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE